FREMGANGSTEOLOGI: I kølvandet på fremgangsteologiens åndelige kvaksalveri følger splittelser i og mellem menigheder. Mennesker, der har haft lidelser at kæmpe med, efterlades desuden med store sjælelige, åndelige og psykiske problemer.

Kronik i Kristeligt Dagblad

01.09.2004  - Af Roar Lavik

Når mennesker manipuleres til at tro, at almene problemer og almindelige sygdomme er udslag af dæmoners aktivitet, får dæmonbesættelse nærmest karakter af en epidemi, der har angrebet store dele af befolkningen.

Det skaber grobund for åndelige kvaksalvere, der slår plat og mønt på den folkereligiøsitet, der gennem de sidste årtier har bevæget sig i retning af en større åbenhed for det okkulte og dæmoniske.

Når det hævdes, at dæmoni kan manifestere sig i alt fra uskyldig forkølelse til knirkende spøgelser i huset, kan hvem og hvad som helst få stillet diagnosen: dæmonbesættelse. Ja, undertiden diagnosticerer de religiøse eksperter oven i købet, hvor mange dæmoner, der huserer, og hvad de hver især forårsager af elendighed.

Også inden for visse kristne kirker er der en tendens til at ville betragte lidelser, sygdom, synd og almenmenneskelige problemer som udslag af dæmoni. En af dem, der afstedkommer stor åndelig forvirring, er Christian Hedegaard, der turnerer rundt i hele landet og gerne også i udlandet.

I kølvandet følger så ikke blot splittelser i og mellem menigheder, men mennesker, der har haft sygdom og lidelser at kæmpe med, efterlades desuden med store sjælelige, åndelige og psykiske problemer: Hvorfor oplevede jeg ikke den helbredelse eller udfrielse, jeg var stillet i udsigt? Er jeg underlagt en eller flere dæmoner? Er der en trosbrist i mit liv?

Christian Hedegaard, der ynder at betegne sig evangelist, er tydeligvis blevet inspireret af fremgangsteologien fra et ophold på Københavns Bibeltræningscenter, der er en filial af Rhema Bible Training Center, som blev grundlagt af Kenneth E. Hagin i Oklahoma, og som siden har oprettet filialer i række andre lande - herunder tre i Danmark. At Christian Hedegaard præsenterer ekstremisme, fremgår tydeligt af hans bog: Sejr over dæmoner, der udkom på eget forlag i 1999.

Den mest grundlæggende kritik vil jeg rette mod den tese, der gennemgående kendetegner hele bogen, og som forfatteren fremsætter allerede indledningsvis: "For at gøre emnet mere overskueligt skelner jeg mellem tre grader af dæmonisk aktivitet. Denne opdeling - dæmonisering i sindet, undertrykkelse af kroppen og besættelse af ånd, sjæl og legeme på én gang - er min personlige tolkning, og det er i lyset af dette, at bogen skal læses" ("Sejr over dæmoner", side 7).

Med denne opdeling af mennesket i tre separate dele fremkommer en situation, hvor alle mennesker - også kristne kan blive dæmoniseret. Hedegaard skelner mellem besættelse og dæmonisering. En kristen kan ifølge Christian Hedegaard ikke være besat, men dæmoniseret eller undertrykt. Det betyder, at dæmonerne ikke findes i den kristnes ånd, men derimod i hans sind (dæmonisering) og krop (undertrykkelse).

Konsekvensen af dette syn vil imidlertid være, at når et menneske kommer til tro på Gud, vedrører det kun menneskets ånd. Den bibelske og hebraiske tankegang er derimod, at tilhører et menneske Gud, tilhører det Gud med hele sin personlighed: ånd, sjæl og legeme, hvorfor der i det dobbelte kærlighedsbud bl.a. tales om at elske Herren med hele sit hjerte, hele sin sjæl og hele sit sind (Matt. 22,37). Når hjertet, der betegner personlighedens centrum, tilegner sig troen på Gud, tilhører hele mennesket ham. I øvrigt anvendes krop og legeme synonymt i Det Nye Testamente. Eftersom legemet er en bolig eller et tempel for Helligånden (1. Kor. 6,19-20), kan dæmoner ikke tage bolig i en kristens krop. Den bibelske helhedsforståelse er vigtig.

Det er således i klar modstrid med Det nye Testamente, at give mennesker, der tror på Gud, den anfægtelse, at årsagen til synd og sygdom kunne være udslag af dæmonisering af sind og krop.

Der må således tages afstand fra den kunstige opdeling af mennesket - med mulighed for, at en del af mennesket kan være dæmoniseret. Det er udtryk for en mixture mellem græsk tankegods og fremgangsteologi, som der ikke er noget bibelsk grundlag for.

Af Christian Hedegaards selvbiografiske skildring fremgår det, at han selv over en periode på op mod et par år løbende har fået uddrevet ikke færre end ni dæmoner, og at den niende dæmon fastholdt ham i afhængighed af nikotin. Hvor utroligt det end lyder, kan rygning altså også betragtes som udtryk for dæmoni! Med sådanne udsagn er det vanskeligt at fastholde saglighed og troværdighed!

Men eksemplet viser, hvordan der i fremgangsteologien sker en dæmonisering af alle forhold. Både sygdom, lidelser, synd - ja, sågar rygning kan forbindes med dæmoni.

Det er typisk for fremgangsteologer, at de har en aversion mod teologer, der indebærer, at de ikke ønsker at diskutere deres synspunkter, hvilket desværre umuliggør en saglig dialog. Blandt fremgangsteologer er det almindeligt, at ledere og pastorer påberåber sig åbenbaringskundskab. Dermed mener de, at de har fået en meddelelse fra Guds ånd direkte ind i deres egen ånd. Denne kundskab giver dem den rette autoritative forståelse, som der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved - selv om kontekst, sprog og grammatik giver en helt anden tolkningsnøgle. Dermed får ledere mulighed for at styre deres menigheder med jernhånd, ligesom alle muligheder for sekterisme er til stede.

Dersom mennesker virkelig oplever en mirakuløs helbredelse, kan jeg naturligvis blot glæde mig med dem over det. Det er ikke mit anliggende at tage glæden fra nogen eller drage deres oplevelse i tvivl. Stilfærdigt vil jeg blot påpege, at selv om de har haft en fantastisk oplevelse, er det ikke sikkert, at teologien er sund.

Frem for alt må det ikke forties, at der er mange, der ikke bliver helbredt. Hvad med dem, der trods de tvivlsomme succeshistorier, sidder tilbage med dybe sår i sjælen? Spørgsmålet er nemlig, hvordan de mennesker efterlades, der gennem lovsang og andre stemningsfulde virkemidler, fik store forventninger om helbredelse - forventninger, der desværre ikke blev indfriet?

Nogen sidder tilbage med den opfattelse, at det blot gælder om at tro, at de er helbredt. At det blot gælder om vedholdende at bekende, at de er raske. Fremgangsteologien lægger stor vægt på proklamationen, der kan binde og løse i den åndelige verden. Man forventer, at det, der bekendes, også vil ske. Derfor vil negative udsagn som f.eks. "Jeg er syg" medvirke til at fastholde i sygdom og lidelser. Det er naturligvis en stor psykisk belastning, at det, man skal tro, står i skrigende modsætning til de faktiske kendsgerninger: de fortsatte symptomer på sygdommen. Det er at leve på en ynkelig illusion.

For andre er sygdommens fortsatte tilstedeværelse og helbredelsens udeblivelse så åbenlys, at de er nødt til at indse det. De forsøgte vitterligt at rejse sig fra kørestolen, smide krykkerne, osv., men i stedet for helbredelsen oplevede de et frit fald, hvor de blev forslået på legeme og sjæl og havnede i den dybeste desillusion. Hvem samler dem op? Hvem trøster dem?

Adskillige af dem, der har deltaget i helbredelsesmøderne, har efterfølgende haft store psykiske problemer og stærkt behov for sjælesørgerisk hjælp. Dialogcenteret gør opmærksom på, at adskillige, der har været i berøring med fremgangsteologi "får depressioner, selvmordstanker og i unormalt stort omfang indlægges på psykiatrisk hospital."

I Sverige har Ulf Ekman, der ligesom andre fremgangsteologer tilbringer kortere eller længere tid i Oklahoma, grundlagt Livets Ords Bibelcenter, der i gennemsnit har ca. 350 elever om året. Københavns Bibeltrænings Center (KBC) har gennem flere år haft et gennemsnit på 30-40 elever, men nåede sidste år op på 160 (hvoraf et stort antal var kinesere). Men mere bemærkelsesværdigt er det, at den kontroversielle evangelist Christian Hedegaard, der har undervist på KBC, nu forsøger selv at oprette en Power-skole i Gørløse og turnerer rundt i hele landet for at kapre elever. Spørgsmålet er, hvad det er for en power, og hvad den forårsager?

Roar Lavik er sognepræst, foredragsholder og medarbejder i Dialogcenteret