Ethvert menneske har individuel frihed til at vælge religion ifølge menneskerettighederne. Religionsfrihed betragtes ganske enkelt som en menneskeret. Men hvordan forholder det sig, når muslimer vil konvertere? Ofte må de betale en høj pris både i forhold til samfund og familie. Under et studieophold i Egypten i marts var spørgsmålet om konvertering netop en af de problemstillinger, der optog mig.

Kronik i JyllandsPosten

22.05.2007 - Af Roar Lavik

Sheiken blev kristen

Sheik Ahmed Hussein El Akkad var medlem af en fundamentalistisk-islamisk gruppe og samtidig imam i en moské i Cairo. For fem år siden begyndte han at bede om, at han måtte få et personligt gudsforhold. I 2005 mødte han kristne, der fortalte ham om Jesus Kristus - med det resultat, at han begyndte at læse i Bibelen og blev omvendt.

Da sikkerhedspolitiet fik kendskab til sagen, blev El Akkad arresteret d. 6. april 2005. Uden formel anklage blev den midlertidige fængsling forlænget gentagne gange. I stedet for at blive løsladt i sommeren 2006, som politiet ellers havde stillet ham i udsigt, blev han i stedet overført til det berygtede og strengt bevogtede fængsel i ørkenområdet Wadi el-Natrun med celler på 1 x 2 meter og ekstremt dårlige forhold for de indsatte. Resultat af fængselsopholdet er, at El Akkad nu lider af dårlig fysisk form, højt blodtryk, insektbid og hudinfektioner.

Myndighederne vil dog ikke løslade El Akkad, før han angiver andre muslimer, der ligeledes er konverteret til kristendommen.

El Akkad er et eksempel på en konvertit, der i øjeblikket betaler en høj pris for sin konvertering og som er under konstant pres for at angive sine trosfæller.

Forskel på konvertitter

I Egypten er det en smal sag at konvertere fra kristendommen til islam. Vil man konvertere til islam, erklærer man blot over for en imam, at man tror på Allah, og at Muhammed er hans profet. En sådan konvertering er formaliseret, og myndighederne er yderst behjælpelige med at ordne dette. Derimod må muslimer, der vil konvertere til kristendommen, møde op i retten, der ofte komplicerer sagen uhensigtsmæssigt. Desuden udsættes kristne konvertitter ofte for brutal forfølgelse fra sikkerhedspolitiet, ligesom mange derudover bliver forfulgt af deres egen familie. Muslimer, der vælger at konvertere til kristendommen eller andre religioner, betragtes som frafaldne, der kan straffes med fængsel og drab på grund af deres tro. For en kristen konvertit er det derfor ofte nødvendigt at gå under jorden og flygte langt væk - undertiden til udlandet - og der forsøge at bygge en helt ny tilværelse op fra bunden. Det er ganske enkelt et spørgsmål om overlevelse - om at undgå et martyrium.

Landsforræderi

Stormuftiens sekretær i Cairo, der gav os en venlig og imødekommende modtagelse, havde den grundholdning, at Egypten var en muslimsk nation, hvorfor han betragtede kristne konvertitter som landsforrædere. På spørgsmålet om, hvordan frafaldne muslimer skulle behandles som følge af deres omvendelse til kristendommen, vendte han spørgsmålet og spurgte: Hvordan behandles landsforrædere i Danmark?

Når konvertering til kristendommen politiseres og opfattes som et nationalt forræderi, kobles egyptiskhed og islam sammen på en sådan måde, at det bliver vanskeligt for andre end muslimer at føle sig rigtig hjemme i Egypten. På baggrund af sådanne synspunkter, forstår man også, hvorfor forholdene for de koptiske kristne i Egypten er blevet forværret gennem de senere år.

Betragtes kristne konvertitter som landsforrædere, må muslimske konvertitter tilsvarende betragtes som nationale helte - der viser deres land ære og respekt!

Ærekrænkelse af Allah og familien

Inden for sunnî islam - 90-95 % af verdens ca. 1,2 mia. muslimer er sunnî muslimer - findes der fire anerkendte retsskoler (den hanafitiske retsskole, den malkitiske, den shâfi`itiske og den hanbalitiske retsskole), der trods nuanceforskelle er enige om, at straffen for apostasi (frafald) er henrettelse. I den hanafitiske retsskole bruger man således en autoritativ tekstbog "Hedaya", som udlægger de love, som den lærde Hanîfa (697-767) kom frem til. Heraf fremgår det, at man skal forsøge at få den frafaldne til at vende tilbage, men dersom han efter tre dages fængsel ikke omvender sig, skal han dræbes.

Fundamentalistiske muslimer tager det helt bogstaveligt, at Allah og hans sendebud Muhammed har befalet, at en muslim, der forlader sin tro skal dræbes - muligvis efter en kortere eller længere betænkningstid. Dette forbud håndhæves af mange fundamentalistiske muslimer gennem drab på frafaldne, ikke som en mulighed, men som en nødvendighed.

Selv om myndighederne i flere muslimske lande ikke nødvendigvis slår kristne konvertitter ihjel, men "nøjes" med at fængsle og torturere dem, er risikoen altså stor for, at familiemedlemmer begår æresdrab.

Hvorfor æresdrab?

Når en person har vanæret Allah eller familien, anses det for nødvendigt, at den pågældende straffes - om nødvendigt ved at man slår ham eller hende ihjel. Derved genoprettes Allahs ære - og derved fjernes skampletten fra familien. Tankegangen er den, at når straffen modtages her, så vil Allah ikke straffe ham eller hende hinsides. Hvis familien derimod ikke påtager sig ansvaret for at straffe, vil Allah straffe - og i så fald er man fortabt. Dermed kan æresdrab forsvares som en kærlig handling. Forældrene vil jo blot sikre deres søn eller datter en plads i Paradiset ved at slå ham eller hende ihjel nu!

Desuden vil morderen, som også kan være en onkel eller en fætter, ofte være motiveret af mindre uselviske motiver, nemlig at der så venter ham en særlig belønning i Paradiset for hans nidkærhed på Allahs vegne.

Diskrimination af kristne

Kopterne, der udgør kristendommens vugge i Mellemøsten, har siden den islamiske erobring været på tilbagetog, og er i dag en kristent mindretal i Egypten, som dog udgør halvdelen af alle kristne i Mellemøsten. Kopterne er underlagt strenge restriktioner, når de melder sig til hæren eller ønsker at blive politibetjente. I praksis kan kopterne ikke opnå nogen høj politisk eller erhvervsmæssig position. Ifølge lovgivningen kan kopterne heller ikke studere ved Al-Azhar-Universitetet i Cairo eller beklæde præsidentembedet.

Ifølge en lov kaldet Hamayouni-bestemmelsen må koptere ikke bygge eller reparere kirker uden at have fået tilladelse til det fra præsidenten, der som oftest giver afslag på deres ansøgninger. Moskeer derimod er ikke genstand for en sådan kontrol og nyder endda undertiden statsstøtte. Det er problematisk, at myndighederne favoriserer og diskriminerer borgere afhængigt af deres religion.

Et andet problem er, at kristne piger jævnligt bliver bortført, tvunget til at konvertere til islam og tvangsgiftes.

En rapport fra den almennyttige organisation Freedom House i Washington konkluderer: "Den kumulative effekt af disse trusler bevirker en atmosfære af forfølgelse og skaber frygt for, at kopterne i det 21. århundrede vil få en yderst reduceret tilstedeværelse i deres hjemlande."

Konvertering - en test på menneskerettighederne

Religion og religiøsitet er dybt forbundet med menneskets identitet og selvforståelse. Derfor er det netop i relation til konverteringer, religionsfriheden testes og den religiøse tolerance afprøves. Dersom menneskerettighederne skal overholdes, må der være den samme frihed til at konvertere fra islam til kristendom som fra kristendom til islam. Religionsfrihed må indebære, at der hverken diskrimineres eller favoriseres på grundlag af religiøs observans.

Det kan tage lang tid i et muslimsk land at skabe forståelse og accept for et multireligiøst samfund, der bygger på de samme frihedsprincipper for alle borgere. Men religionsfrihed og mulighed for konvertering må være en grundlovssikret ret. Heraf udspringer i virkeligheden alle andre rettigheder. I modsat fald knægtes religionsfriheden og menneskerettighederne undergraves.

Det mest opmuntrende ved studieopholdet i Egypten var at møde imamer og forfattere, der kæmpede for individuel frihed til at vælge religion og frihed til at konvertere, selv om de ofte må betale en høj pris i form af at blive underlagt censur og få beslaglagt hele oplag på deres bøger. Deres kamp for at sikre religiøse rettigheder må foreløbig kæmpes ud fra Koranen og profetens sædvane. Men dersom dette slag vindes, vil det være de første skridt for at sikre religionsfrihed som en menneskerettighed. Konverteringer mellem religionerne er et meget følsomt område, der kræver stor tolerance, forståelse og indlevelsesevne. Det er en kamp, der kræver stor tålmodighed, men det er en frihedskamp!

Roar Lavik

Sognepræst og medarbejder i Dialogcenteret